Borgerindflydelse

For mig er borgerdemokrati en selvfølge. Min erfaring som næstformand i Amager Vest Lokaludvalg er, at jo før, borgerne kommer på banen, jo større chance har de for at påvirke beslutningerne.

Der er mange eksempler på dårlig høringspraksis – fx når kommunen inddrager borgerne i en vision for havnen, umiddelbart efter at politikerne har planlagt at bygge den til. God praksis er, når lokaludvalget inviterer borgerne på gåtur i havnetunnellens spor over Amager Fælled og afholder debatmøde om den for borgere og politikere. Derfor er lokaludvalgene en vigtig del af borgerdemokratiet.

Høring er første skridt – målet er reel inddragelse, hvor borgerne deltager aktivt sammen med kommunens forvaltninger, de erhvervsdrivende, foreninger og politikere. Jeg vil arbejde for, at borgernes holdninger via fx lokaludvalgets bydelsplaner bliver mere bindende for politikerne.