Ørestad 10 år – og tanker om fremtiden

Ørestad fejrer i denne tid tiårsfødselsdag. Jeg har selv boet her siden 2004, og i den tid er vi gået fra et par hundrede indbyggere med udsigt til kraner og byggepladser til en ny bydel med 8.500 indbyggere, hvor Ørestad Nord og Ørestad City nærmest er fuldt udbyggede. Det er et godt tidspunkt at gøre status for Ørestad på.

Vi har haft urbane haver og kulturforening næsten fra starten. For nylig fik vi en idrætsforening drevet af engagerede borgere. Det virker, som pionerånden er fremmende for socialt liv, hvilket 8TALLET i Ørestad Syd i dag viser til fulde.

Vi har fået rigtig mange børnefamilier i Ørestad. Men det er skidt, at det er så svært at finde penge til vuggestuer. Gennemsnitsalderen for nyindskrevne ligger omkring 16 måneder. Hvad man forventer, erhvervsaktive med en maksimal barsel på 12 måneder skal gøre af sig selv og deres barn, indtil de får plads, undrer mig. Når vi så endelig bygger er der tilsyneladende også behov for større omhu og måske flere penge; det uskønne forløb med Ørestad Skole, der først placeres forkert og dernæst rammes af massive byggefejl, tåler i hvert fald ikke gentagelse for den nye folkeskole i Ørestad Syd. Her ville nogle flere penge investeret på rette tidspunkt virkelig gøre en positiv forskel.

Ørestad er en grøn bydel, der kan stadig gøres mere for cyklister og fodgængere. Vi har fået en elcykelforretning, men hvordan kan det være, at der ikke er et cykelværksted i Ørestad? Eller bedre forhold for cykler, der skal krydse over motorvejen fra Ørestad Syd? Vi har også længe savnet bedre krydsningsmuligheder over Ørestads Boulevard for cyklister og gående ved fx Sundby Station – det koster ikke mange penge, men vil være en stor hjælp for mange.

En af de større udfordringer er, hvordan vi får skabt et attraktivt torv på Kay Fiskers Plads omkring Ørestad Metrostation. Et torv, der måske kunne inddrage cykelkælderen kendt som “Under Vand” som amfiteater. Sådan et torv kunne også give basis for liv i nogle flere butikslokaler på gadeniveau. Ud over gode byrum, vil “trappeleje”, så huslejen for butikkerne er lav til at starte med og så stiger med tiden, kunne hjælpe i opstartsperioden.

Vi kan faktisk skabe flere byrum ved at indtage pladsen under metrohøjbanen til haver, butikker, værksteder og øvelokaler (det virker fint i Berlin). Eller ved at forbedre de mindre attraktive friarealer, der ligger ved Arne Jacobsens Allé. Hvis vi så også får åbnet Field’s mod resten af verden, er meget opnået.

Lige i øjeblikket går det desværre ikke så hurtigt med at udvikle Ørestad, selv om de gode idéer ligger der. Til gengæld er der ved at komme fart over Nordhavn. Min store bekymring er, at Nordhavn bliver det nye fokuspunkt for By & Havn mens Ørestad glider i baggrunden. Det vil gå ud over både mængden og kvaliteten af de projekter, vi kommer til at se i Ørestad de kommende år. Et aktuelt eksempel er Nordea-projektet i August Schade Kvarteret (tidligere kendt som Rigsarkivgrunden). Det er et projekt, som hverken er i dialog med omgivelserne eller er en optimal anvendelse af en så prominent plads. Derfor går jeg ind for fokuseret byudvikling, hvor vi gør de store byudviklingsområder, vi er i gang med, færdige, før vi starter et nyt sted. Det kan medvirke til at få kranerne tilbage i Ørestad, så vi kan fejre 20-årsfødselsdag i en fuldt udbygget bydel med 20.000 borgere og 80.000 arbejdspladser.